Jeg brugte ikke længere krykken, som havde fået mig til at føle mig sådan cirka niogfirs år gammel, og som det var lykkedes mig at glemme overalt. På min mors foranledning tog jeg morfar med ud at gå en tur i parken hver formiddag. Lægen havde sagt, at han skulle røre sig hver dag, men da hun en dag var fulgt efter ham, havde hun opdaget, at han bare gik hen til den nærmeste kiosk og købte en stor pose flæskesvær, som han så spiste, mens han langsomt trissede tilbage igen.