til, og da slet ikke her på mit eget værelse.
“Ellers tak, ham maraton-aben kan du godt beholde for dig selv.”
Han spiller fornærmet:
“Hvis det er Abebe Bikila, min racistiske søn hentyder til, så skulle han snart bukke begge ender sammen på den begrædelige rockbavian!”
Og smiler:
“Hvis vi er heldige, ser vi en elg!”
Denne gang smiler øjnene med.
Da han er gået, samler jeg Magic-kortene op. Det er længe siden, de holdt op med at interessere mig. Men Lasse kender én, som stadig går op i dem, og som måske vil købe.
Jeg vender tilbage til skærmen og tasterne. Min energibeholdning er nede i det røde felt, og jeg dør en forsmædelig død for zombieh