Når jeg talte med Imran nu, hvilket ikke var ret ofte, opstod der lange pauser. Ingen af os vidste, hvad vi skulle sige. Vi var ikke længere afslappede i hinandens selskab. Hvorfor havde vi ladet det ske? Det var et forræderi mod hele vores barndom. Vi var ikke længere blodsbrødre. Vi var ved at blive fremmede for hinanden.