Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.
– Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde han og så brød han helt sammen. Pludselig stod jeg med den der tynde fyr i armene og han tudede og rystede over det hele og jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, jeg anede ikke engang hvad han hed, jeg holdt ham bare til det var slut.
Sådan mødte vi hinanden.
Vi var fjorten og bagefter blev vi venner. Han skulle bo hos en eller anden onkel han dårlig nok kendte, men jeg begyndte at tage ham med hjem til Helsingør når vi var færdige med prøverne og snart var han mere hos os end