værdi
Politik handler om at løse samfundsproblemer og skabe resultater – indfri målsætninger på kortere eller længere sigt. Ideelt set skal et politisk standpunkt derfor munde ud i en videns- og evidensbaseret løsningsmodel på et samfundsmæssigt problem, som anses for væsentligt at løse ud fra en helhedsbetragtning. Fundamentalværdien af et politisk standpunkt kan fastsættes ud fra forholdet mellem mål, midler og væsentlighed.
I dansk politik er der i det store hele enighed om målene. Den grundlæggende konsensus, som hersker på tværs af Folketinget fra Liberal Alliance til Enhedslisten om velfærdssamfundet som bærende grundmodel, betyder, at langt størstedelen af samfundsproblemerne er fællesanliggender, som begge fløje har målsætninger om at løse. Alle partierne vil bekæmpe arbejdsløshed, kriminalitet og terrorisme, skabe vækst, sørge for bedre skoler og så videre. Derfor omhandler uenighederne ikke så meget de politiske mål, men midlerne til at indfri dem.
De politiske mål bliver kun indfriet, hvis midlerne virker. Værdien af et standpunkt eller en politik er afhængig af, om midlerne til at nå målet er baseret på pålidelige forskningsresultater eller har rod i ideologisk betingede fordomme og enkeltsager. Er midlerne baseret på myter frem for viden, stiger risikoen for, at de ikke virker i praksis, målene ikke indfries, og afkastet udebliver. Politik, der ikke virker i praksis, har ingen realpolitisk værdi.
Standpunkter, der omhandler småtterier, har heller ikke potentiale til at løse væsentlige samfundsproblemer. Selv hvis et politisk standpunkt har et konkret mål og kendsgerningsbaserede løsningsmidler, er det alligevel ikke meget værd realpolitisk, hvis det kun vedrører en uvæsentlig detalje og proportionerne i forhold til en helhedsbetragtning glemmes. Derfor spiller væsentlighed også en rolle, når realværdien af et standpunkt vurderes.