Gitte Mikkelsenhar citeretfor 5 år siden
FYRREÅRS FØDSELSDAG. Så er det i dag. Du har skiftevis sukket og grædt og råbt fyrre er det nye tyve. Ingen af delene er rigtigt. Der er ingen grund til at græde. At blive fyrre er en mageløs sejr. Hvem skulle have troet, du nåede så langt, når man så dig som tyveårig på speed med sort læbestift og en voldelig kæreste, som du troede, du kunne redde? Flot min pige! Men fyrre er heldigvis heller ikke det nye tyve. Fyrre er det nye fyrre, og det er bedst sådan. Du er et mere helt menneske, du er ikke så hormonstyret længere, børnene er blevet større, du ved, hvor dit g-punkt sidder (det er bare bagsiden af klitoris, som jo har sin egen undersøiske verden og meget lange ben). Fyrre, feisty og femme fatale! Men, for der er altid et men. Efter fyrre sker der en afgørende forandring vedrørende dans, og der er ingen vej tilbage. Ikke at man ikke skal danse efter fyrre, det skal man i den grad. Men man kan ikke længere. Det sker på slaget fyrre. Armene bevæger sig opad, armhulerne blottes og afslører to hamstere, som man har glemt at fjerne, fordi man er fra en generation, hvor hår under armene var op til den enkelte. Når man løfter armene op over hovedet, får man æggedeler i sin buksedragt, som man også er begyndt at gå med i stedet for nederdel, bukser eller andre beklædningsdele, der kræver, at man definerer sin talje. Man laver jazz-mund og begynder at sige
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)