Det er varmt, men i det mindste får alle det bedre efter den nye regerings forståelsespapir ifølge Morten Østergaard. Der står bare ikke et ord om kulturen eller sundhedsplatformen – one system to rule them all. Mikkel Frey ringer til Kirsten, han har det ikke godt, for han har hørt, at hun spreder rygter om ham i byen, så de må prøve at arbejde hen mod en fælles forståelse. Der står heller ikke noget i forståelsespapiret om den danske dreng i Syrien, men den er også svær, for nissen flytter med, så Kirsten har tænkt over to mulige løsninger, der kan hjælpe barnet. Der er sket det, der ikke måtte ske – de har fået en klage over satirsdagen om kragen, der gik til crowsfit, og de er nødt til at forholde sig til den, for den er skrevet af en person, der kan stave. Søren Fauli er forfærdet over den nye regeringsaftale og planerne med arveafgiften, han skulle aldrig have stemt på de radikale! Regeringsaftalen fastholder flygtninge i det samme (lorte)job, så Kirsten ringer til de radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg for at få en forklaring. Og så kommer sidste scene af Ole Bornedals samtids/fortids/danske/ internationale drama, Skyggen i mit øje.
