Inger Christensens lyriske hovedværk 'alfabet' (1981) kombinerer alfabetet med Fibonaccis talrække (1,2,3,5,8,13...). Digtet er spændt op i dette matematiske og alfabetiske system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder. Desuden læser Inger Christensen 'Sommerfugledalen. Et requiem' (1991), en klassisk sonetkrans, dvs. i alt 15 sonetter.
