Efter mere end et halvt århundrede som aktiv kok og køkkenchef på anerkendte restauranter i både Danmark og Frankrig bærer Søren Gericke rundt på et væld af underholdende historier fra sit fag. Så vært Martin Kongstad har taget sin mikrofon med hjem til kokkens rækkehus i Rødovre til en samtale om vilde minder fra en karriere, der begyndte det samme år, podcastværten blev født.