Jonas Jonasson

Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Lyt med-app
Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sogne­børnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.
Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.

"Jonasson skriver i et knapt og stringent sprog, satiren sitrer, og det er bare så dejligt at få en historie fortalt som voksen. Ja, det er næsten som at være barn igen.
Tak til Jonas Jonasson for en sjældent dejlig læseoplevelse.
Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★ ★

Jonasson har som få så et fast greb om det komiske og kan om nogen snige vitaminer ned i frugtyoghurten.
... Det er aldrig kedeligt at læse en Jonas Jonasson-roman – hatten af for påhitsomheden.
Børsen ★ ★ ★ ★

Jonas Jonasson har fantasi som få og forstår at formidle det med masser af humor.
Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★

Forfatteren bag 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' og 'Analfabeten der kunne regne' har igen skrevet en forrygende historie, hvor alt kan ske, også det mest utrolige. Man morer sig kosteligt i selskab med de skæve eksistenser.
Søndag

Jonas Jonasson er en mester i absurd logisk tænkning og spiddende naive afsløringer af alt det, vi tager for givet uden at skænke det en tanke. Han skriver verden på hovedet og gør således sine læsere (mere) bevidste om livet i stort og småt. Det er underholdende...
Berlingske

Jonassen er sublim til at portrættere de skæve eksistenser, og han skriver de mest absurde fortællinger.
... en original og særpræget roman, der sætter spor.
Bognørden.dk ★ ★ ★ ★

Hvis du har læst Den hundredårige og Analfabeten og kunne lide dem, så kan du glæde dig til ”Morder-Anders”. Hvis du endnu ikke har læst nogle af dem, så prøv om du ikke også bliver fanget af den helt specielle tone, som Jonas Jonasson har.
Bogblogger.dk

Morder-Anders og co. er et fuldkommen uforligneligt slæng, og hvis man holder af dén form for humor, som Jonasson bedriver, kan man roligt glæde sig til at stifte bekendtskab med persongalleriet, der strækker sig fra denne verdens hellige til de brodne kar i den stockholmske underverden.
Litteratursiden.dk

Jeg kan kun sige at Jonas Jonasson har gjort det igen, han har skrevet en virkelig humoristisk fortælling. Den er skæv og fuldt med de der sætninger, du bare er nød til at læse en gang til, fordi de simpelthen er så sjove.
Livetidukkethuset.dk

Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle, der har brug for et godt grin og en skøn læseoplevelse.
Bookeater.dk

Jonas Jonasson skriver fremragende. Hans sætninger er et langt studie i kunsten at underspille de mest sindssyge situationer, og det fungerer rigtig godt.
Bogrummet.dk ★ ★ ★ ★
7:27:01
Copyrightindehaver
Modtryk
Forlag
Modtryk
Oversætter
Anders Johansen
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)