Underholdende, rørende og medrivende lydbog om almindelige menneskers liv under 2. verdenskrig


Om ”Små synder”


Om venskaber på tværs af alder og om at finde tryghed og overlevelse midt i kaos – og ikke kun fysisk overlevelse. Om at finde en mening med tilværelsen og sin plads i livet.


Vi følger 10-årige Noels omtumlede tilværelse ved krigens begyndelse, hvor han har levet trygt og godt hos sin gudmor Mattie, der har udfordret ham intellektuelt gennem hele hans opvækst, så han i dag er en sjov lille gammelklog dreng, der ofte gennemskuer de voksne og er dem langt overlegne i intellekt og viden.


Da Mattie pludselig dør, ender Noel først hos fjerne slægtninge i London, men da alle børn senere evakueres sendes han – til både sin egen og familiens lettelse – ud på landet, hvor han kommer til at bo hos Vee. Vee er ikke på nogen måde ond, men heller ikke den klogeste kvinde på jord, til gengæld har hun flair for at snyde og bedrage sig gennem tilværelsen, og hun øjner en mulighed for at kunne ”bruge” Noel til nogle ”forretninger”.


Vee bor i en lille ussel lejlighed med sin mor og sin dovne søn, der har arvet sin mors ”sans” for at lave alternative forretninger. Det svinger op og ned med heldet for vores personer i historien, men omsider finder de hver især en mening med tilværelsen og en plads i livet.



Om forfatteren

Lissa Evans er født og opvokset i England. Efter at have studeret medicin på Newcastle University arbejdede hun som læge i fire år efter sin eksamen efterfulgt af en kort karriere som stand-up komiker. Dernæst arbejdede hun med produktion og manuskriptredigering på radio og tv, men da hun kommer fra en meget læsende familie og tilbragte det meste af sin ungdom i det lokale bibliotek, fik hun mod på selv at skrive.

Hun har skrevet fire romaner for voksne og to for børn, heraf én filmatiseret, flere longlisted eller nomineret til priser. Hun bor i London med sin mand og to døtre – og læser stadig med en glubende appetit.


”Små synder” er indlæst som lydbog af Lars Thiesgaard

i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio
Denne lydbog er ikke tilgængelig i øjeblikket
9:15:57
Copyrightindehaver
Lytteratur
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)