Gratis

Danskerbingo: Klamydia i Lalandia og en teeanger i isolationsfængsel 2019-10-30

Lyt med-app
I går handlede det om døde dyr, og derfor tager vi i dag revanche og taler om dyr, der dræber mennesker. Islamisk Stats leder blev jagtet i døden af en amerikansk militærhund, som har fået stor ros af Donald Trump. Vi leder derfor efter andre dyr, der har klaret en opgave rigtig godt. Morten ringer ind og fortæller om en service, hvor man kan leje fx hans hund Buster til at finde ting, man har tabt. Nærmest gratis. Genialt!
Vi har fået lov til at se et billede af militærhunden, men dens navn er fortsat hemmeligt. Det, synes vi, er en åndssvagt ting at holde skjult, og derfor leder vi efter andre, der også har holdt noget helt ligegyldigt hemmeligt. Clara har sat ild til sine forældres loft, men vælger at holde det hemmeligt. Alexander har skjult sin alder for en ven i årevis, og Jens har holdt hemmeligt, at han som teenager blev nr. 2 til DM i Pokemon.
"Sjovt du sir' det" fortsætter i dag og inspireret af Steens historie om, da han fik sin mor til at trække en torn ud af ringmusklen på ham, fortsætter kæden i dag med Emilies vanvidshistorie om, da hendes lillebror gav deres mor klamydia. På en lovlig måde.
Vi trækker en seddel og leder efter en, der har set to fugle flyve ind i hinanden. Australske Peter har set to selvmordsduer kollidere lige foran sin truck, hvilket kostede dem livet. Og Stine har set to griske måger gøre sig selv til grin med en frydefuldt pinlig kollision på molen i San Francisco.
Vi isolationsfængsler folk meget i Danmark, og det kan have store konsekvenser for de indsatte. Derfor efterlyser vi nogen, der har været alene alt for længe, og Peter ringer ind og fortæller om konsekvenserne af at have siddet halvanden måned i isolationsfængsel som 19-årig.
Forskere har fundet ud af, at menneskeheden nok stammer fra Botswana og ikke ikke Etiopien som hidtil troet. Derfor leder vi efter nogen, der har fundet ud af, at de kommer fra et helt andet sted, end de troede. Lean ringer og fortæller en vanvittig historie om sin komplicerede familiestruktur, der først afslørede sig for ham, da han som 37-årig fandt ud af, at han var adopteret.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:02:04
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)