Don Winslow

I hundenes vold

Lyt med-app
"Jeg skulle have dræbt ham lige på stedet," tænker Art Keller, da han flere år senere mindes sit første møde med Adán Barrera i en træningshal i Culiacán, Mexico. Dengang var Adán kun en splejset dreng og yngste skud på stammen i Barrera-familien. Men netop den familie skulle blive drivkraften i sammenslutningen af de mexicanske klaner, Federación, som er hovedleverandør af den narko, der oversvømmer gaderne i USA. Den sammenslutning, som narkoagenten Art Keller skulle vie sit liv til at bekæmpe.

Romanen er en stor og grum krønike om det amerikanske samfund og amerikansk udenrigspolitik gennem næsten 30 år, fra dannelsen af Federación i 1970'erne over Iran-Contra-skandalen i 80'erne til de beskidte narkokrige i 90'erne. Scenen skifter fra Hell's Kitchen-kvarteret i New York over regeringskontorerne i Washington til den latinamerikanske jungle, Tijuanas gader og ørkenområderne i det sydvestlige USA.

I hundenes vold er en sindsoprivende spændende historie om kærlighed og hævn, politik og indflydelse, korruption og ære, og romanens omdrejningspunkt er den uhellige alliance mellem de latinamerikanske narkokarteller, mafiaen i USA og den amerikanske regering.

Don Winslow er så god, at man næsten har lyst til at beholde ham for sig selv.
Ian Rankin

En født klassiker.
Guardian

Dette er Winslows hovedværk og bør stå på enhver krimielskers boghylde. Fremragende.
Independent on Sunday

Don Winslows Frankie Machines vinter fik Rosenkrantz-prisen for bedste krimi på dansk i 2008.

Copyright © 2005 by Don Winslow
Oversat af Allan Hilton Andersen (DOF) fra The Power of the Dog
Omslagslayout: Joyce Grosswiler. Omslagsbillede: Double Border Walls (Across from Tijuana, Mexico)

spændende bøger, narkotikasmugling, mafia, samfundsforhold, Mexico, USA, 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999
23:47:19
Copyrightindehaver
Lytteratur
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)