Gratis

Skønlitteratur på P1: Glaskugler, skriveprocesser og nordiske litterære fællesskaber 2017-05-17

Lyt med-app
I dag har vi fire nordiske forfattere på programmet. De to af dem er fra Norge, og hedder Mona Høvring og Rune Christiansen. Mona Høvrings roman 'Noget der hjælper' udkom i dansk oversættelse af Ditte Holm Bro i 2016, og Rune Christiansens roman 'Krysantemum' er netop udkommet på dansk i Christel Pedersens oversættelse, begge bøger på forlaget Lesen. Klaus Rothstein havde for nylig de to forfattere på besøg i studiet for at tale om de to romaner og om deres slægtskab. Det blev til en snak om blandt andet barndomserindringer, glaskugler og om hvordan de to forfattere læser hinandens arbejde under skriveprocessen - de to forfattere danner nemlig også par privat. De to andre nordiske forfattere er svenske Emeli Bergman og danske Liv Nimand Duvå, som begge for nylig er debuteret. Emeli Bergmans debut er en novellesamling med titlen 'Salt' som er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Liv Nimand Duvå er debuteret med romanen 'Vi er vel helte' på forlaget Kronstork. Udover deres nylige debuter, har Emeli Bergman og Liv Nimand Duvå det tilfælles, at de har gået på en nordisk forfatterskole udenfor deres eget hjemland. Liv er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og efterfølgende fra Litterär Gestaltning i Sverige, og Emeli har gået på den danske forfatterskole. Skønlitteratur på P1s universitetspraktikant Emilie Bessing har mødt forfatternes for at tale om sprogforskelle og -ligheder, litterære fællesskaber i Norden og naturligvis om forfatternes debutbøger. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
0:57:12
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)