Stefan Aust,Adrian Geiges

Xi Jinping – Verdens mest magtfulde mand

Lyt med-app
Kinas fremgang virker ustoppelig, det samme gør, trods protester, landets leder Xi Jinping. Som generalsekretær for kommunistpartiet og præsident for Kina regerer han over 1,4 milliard mennesker i et land, der består af velstående megabyer som Beijing og Shanghai og dybt fattige landdistrikter.
Xi Jinping står over for en række monumentale udfordringer, som ville få andre globale ledere til at vakle: politisk uro, anklager om folkedrab i Xinjiang, en handelskrig med USA, følgerne af coronaepidemien. Men Xi Jinpings magt synes intakt.
Hvem er han, og hvad vil han egentlig? Reformere Kina inden for kommunismens rammer og bringe økonomisk velstand til hele landets befolkning? Udfordre det amerikanske overherredømme og gøre Kina til verdens dominerende magt? Xi Jinpings officielle biografi er velkendt i Kina, men i denne biografi går Stefan Aust & Adrian Geiges bag om den officielle fortælling om hans liv. Biografien beskriver Xi Jinpings liv fra tidlig barndom til hans opstigning til partiets og statens højeste tinder og afdækker, hvordan han blev den mest magtfulde mand i verden.

Om forfatteren:
Stefan Aust er tidligere chefredaktør for Tysklands førende nyhedsmagasin Der Spiegel og forfatter til adskillige velrenommerede bøger om politik og historie. Bl.a. det dokumentariske storværk om Rote Armee Fraktion, Der Baader-Meinhof-Komplex (1985), som også er filmatiseret.
Adrian Geiges er den mangeårige Beijing-korrespondent for ugemagasinet Stern og har tidligere arbejdet som tv-reporter for Spiegel TV og RTL i Moskva og New York.
8:12:10
Copyrightindehaver
Gutkind
Forlag
Gutkind
Oversætter
Morten Visby
Udgivelsesår
2023
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)