Rosens rødder strækker sig langt tilbage i litteraturen. Alle har nok mødt rosen i én af dens mange afskygninger, om det så er som metafor for skønhed, symbol for kærligheden eller blot som prydende beskrivelse af en bindingsværksfacade. Men rosen er langt mere end det, i hvert fald ifølge en ny tendens, som lige nu udfolder sig både i dansk og udenlandsk litteratur. Rosen og naturen er ikke længere bare passive symboler på menneskelige egenskaber og følelser. Rosen er sit eget levende væsen. Ja, nogle gange kan den ligefrem være både giftig, farlig og helt uberegnelig...
I Charlotte Weitzes nye roman "Rosarium" spiller roserne netop en anderledes og mere aktiv rolle - en rolle, der får læseren til at overveje, hvad naturen egentlig er for en størrelse. I tråd med det spørger den amerikanske forfatter Ursula Le Guin om, hvad en gulerod mon føler i sit essay om 'Vegempati'... Kan planter kommunikere med hinanden? Har de ligefrem en sjæl?
I udsendelsen kommer lytteren også til at høre, hvordan en flerdimensionel samtale mellem et menneske og en rose lyder ifølge amerikansk-kinesiske digter, Mei-Mei Berssenbrugge, og så er der naturligvis godt med rosemusik i dagens program.
Medvirkende: Charlotte Weitze.
Vært: Nanna Mogensen.
Foto af rose: Pikist (open source).
Portræt af Charlotte Weitze: Gutkind Forlag.
