Lyd
Lise Bidstrup

Spillets by

Lyt med-app
  • Om
  • Lyttere2
Spillets by er en foruroligende og nervepirrende fremtidsfortælling om reality shows og social ulighed.
Kimo bor sammen med sin familie i Urban Vertikali, en verden, hvor indbyggerne har været tvunget til at bygge vertikalt op i luften. De fattigste bor nederst, de rigeste øverst, og der er ingen kontakt mellem de forskellige niveauer.
Da det årlige realityshow, Rangstigen, skydes i gang, opdager Kimo til sin forfærdelse, at hun er en af deltagerne. Godt nok er hovedpræmien et liv i rigdom på øverste niveau, men da Kimo i forvejen bor på det næstøverste har hun umiddelbart intet at vinde, men alt at tabe. For vinder du ikke, dør du …
Spillets by er første bind i Lise Bidstrups dystopiske ungdomsserie om mulige fremtider. Hvert bind tager udgangspunkt i en samfundstendens og fører den ud i sin yderste konsekvens.
Pressen skriver:

»En spændende og velfortalt historie med flere gode samfundsmæssige pointer.«
- Bent Rasmussen,  Skolebiblioteket

»Alt i alt er det en rigtig god og læsevenlig bog, som underholder og fint med sit flydende og levende sprog. Undervejs sætter den også nogle tanker i gang om den verden, som vi alle sammen lever i, og den bliver rigtigt tankevækkende og uhyggelig, når det går op for en, at historien måske ikke er så langt fra vores virkelighed, som vi gerne ville have.«
- Trudis-blogspot

»Spillets by er velskreven og sproget flyder [...] Lise Bidstrup har forsøgt at skrive en historie om et Big Brother samfund som vi alle skal frygte og man må sige, det lykkedes hende!«
- Frk. Hyms, blogger  

»Spændende og godt fortalt science fictionroman. Jeg kunne ikke slippe bogen før jeg havde læst den færdig, og sad på det yderste af stolen mens Kimo kæmpede sig opad. Hvis du elskede Hunger Games-trilogien af Suzanne Collins vil du også elske Spillets by. Bogen kan varmt anbefales!«
- Læsehest med fantasy, blog

»Alt i alt en god og vellykket dansk dystopi. Fyldt med spænding og farer, et hemmeligt oprør og en lille gnist af romantik. Jeg kan på alle måder anbefale bogen.«
8/10 – Boggnasker.dk

»… man bliver suget ind i Kimos kamp og slipper kun bogen under pres.«
- Emil Blichfeldt, Weekendavisen

»Den er lige så barsk, som den lyder, men det er også en meget velskrevet spændingsroman om ulighed, oprør og korruption … Spillets by er den første bog, jeg har læst af Lise Bidstrup, men jeg tør godt sige, at det bestemt ikke bliver den sidste.«
**** - Kultur for Unge

»”Spillets by” er spændende og med et godt øje for oprørets omkostninger og den manipulerede virkelighed. Den tårnhøje by og dens mange niveauer bliver flot skrevet frem. «
– Steffen Larsen, Politiken
9:33:39
Forlag
Gyldendal
Udgivelsesår
2022
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)