Lige i hælene på trællen kom en stor, sværlemmet kriger.
Det var Frode, den huskarl, der havde opsyn med trællene.
Fra et sår i panden løb blodet ned over hans ansigt.
Frode strøg blodet væk fra øjnene og lagde en pil på sin store bue med en langsom bevægelse, der tydeligt viste, at han var helt sikker på sit bytte.
Med ét så Ulf, at det var Duncan der prøvede på at flygte.
- Du skyder ikke! råbte Ulf.
- Det er MIN træl, og jeg skal nok selv bestemme om han skal leve eller dø!
