Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet.



Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet.



Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.



En oversigt over personerne i romanen kan downloades her.



"Dostojevskij er den eneste digter, jeg har lært noget af. Han er den vældigste af de russiske giganter." – Knut Hamsun

Denne lydbog er ikke tilgængelig i øjeblikket
21:09:04
Oversætter
Georg Sarauw

Vurderinger

Martin Christensen
Martin Christensenhar delt en vurderingsidste år

Den bedste bog jeg nogensinde har læst/hørt 👍👍👍👍👍

Mark Sander Svensson
Mark Sander Svenssonhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse
💡Lærerig
🎯Læseværdig

Dostojevskijs bog føles som et af de værker, man kun så småt er begyndt at udfolde ved første læsning. Det er en bog som rører ved en mængde forskellige tematikker - ikke alene dem som titlen byder op til. Det er en spændende karakterfortælling, som har psykologisk dybde, som få andre bøger formår. Det er samtidig en mareridtsfortælling, hvor det aldrig føles som om der er mulighed for at noget bliver rigtig godt. Selv triumfer er nedtonede og holder kun kortvarigt.

Undervejs kan narrativet synes kompliceret og rodet, og det kan være uklart hvad formålet er med nogle af de veje, fortællingen går ned ad. Bogen samler dog op mod slutningen og retrospektivt føles afstikkerne relevante, fordi de viser nuancer af andre figurers egne små og store forbrydelser og de straffe de modtager.

Dostojevskij er nemlig ikke optaget af en forbrydelse og en forståelse af hvad straf vil sige, men er tværtimod optaget af det enkelte menneskes egen forståelse, af hvad der er rigtigt og forkert. Og ikke mindst hvordan de straffes eller straffer sig selv, for deres synder. Og fremfor alt spørgsmålet om hvorvidt der er muligt at begynde på ny - at starte forfra. Det er en fremragende bog, som det ville være interessant at dykke analytisk ned i.

Line Liljensøe Larsen
Line Liljensøe Larsenhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
👍Værd at læse
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🚀Opslugende

Fantastisk fortælling om hvor langt mennesker kan presses. Fortælleren er hele historien værd!:.

Åbn appen og lyt

Bookmate tilbyder nu lydbøger! Vi har i stakkevis, som du kan lytte til, men i øjeblikket kan du kun gøre det på din telefon eller tablet via vores apps.

Forbrydelse og straf, Fjodor Dostojevskij
Forbrydelse og straf
1x4:20-2:20:15
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)