"Første bog i George R.R. Martins lovpriste middelalder-fantasy-serie En Sang om Is og Ild. I en verden,
hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og konkurrencen er hård i det skånselsløse politiske spil
om tronen. Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdede konge sig på at
erobre sit land tilbage. Den hæderfulde familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til et drama om
ære og kærlighed af shakespeareske dimensioner.Kampen Om Tronen er en åndeløst spændende fortælling om
konger og dronninger, riddere, et barbarisk hestefolk og hensynsløse krigere. Om ondskab og svaghed, forræderi og afgrundsdyb loyalitet.
Historien fascinerer fra start til slut og rummer alt det bedste, som genren har at byde på: nuancerede og troværdige personportrætter,
labyrintiske intriger, brutale magtkampe, romantik og panoramiske naturskildringer.
Lydbogen er indlæst af Martin Greis.GEORGE R.R. MARTIN, f. 1948, er nok det største internationale navn inden
for fantasy, blandt andet har Time Magazine kaldt ham ’den amerikanske Tolkien’. Serien En Sang om Is og Ild omfatter indtil videre fem bind,
hvoraf Kampen om tronen er første bog i serien, som er udgivet i 30 lande og solgt i millioner af eksemplarer verden over."
Denne lydbog er ikke tilgængelig i øjeblikket
33:11:57
Udgivelsesår
2011
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)