Lyd
Thomas de Oliveira

Når alle masker falder

Lyt med-app
Når alle masker falder er biografien om Thomas de Oliveira, en nordjysk dreng, der gennem sin opvækst havde behov for særlig støtte. Han var et af de børn, hvor massive omsorgssvigt var en del af hverdagens kost. I dette tilfælde førte tragiske hændelser til, at han blev anbragt i forskellige plejefamilier og på institutioner. Trods omskiftelige omstændigheder besad han ikke desto mindre en gnist og vilje, der allerede som teenager bragte ham ad iværksættervejen og på avisernes forsider.


Men teenageårene var fyldt med stormfulde modsætninger. Weekender i sus og dus som purung iværksætter i det københavnske jetset kontra konfliktfyldte hverdage som plejebarn og specialklasseelev. Det blev til en ungdomsuddannelse, og han nåede endda at være ret velhavende et par år. Men under overfladen lurede opvækstens smerte, og den blev bedøvet af alkohol og hyppige besøg i detentionen og på hospitalet, ligesom han nåede at ryge så meget hash, at han udviklede angst.


Som 18-årig forlod den nu unge mand misbrugsmiljøet, rykkede teltpælene op og forsøgte at få en frisk start på Sjælland. Men spøgelserne fulgte efter og bragte ham som 20-årig i et biluheld, der var millimeter fra at tage livet af ham.


Når alle masker falder er en skildring af de destruktive livsspor, der kan følge af en utryg opvækst – men bogen er først og fremmest en pointering af den afgørende forskel, som nære relationer kan gøre. Således henvender den sig både til de omsorgssvigtede børn og unge samt de voksne fagpersoner, der arbejder med dem.
5:20:39
Copyrightindehaver
Forlaget Gnist
Udgivelsesår
2024
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)