Gratis

Danskerbingo: På flugt fra haner og en falsk dåbsattest 2019-03-13

Lyt med-app
Vi har fået en SMS med en efterlysning af folk, der er ikke har kunne komme hjem pga. en arrig hane. Det er så tilpas mærkeligt et forslag, at vi lige må gøre forsøget, og Michala ringer ind med nøjagtig sådan en historie. Det samme gør Trine, der til hest er blevet jagtet af en blodtørstig hane.
Staten har brugt 4,6 milliarder på konsulenter i 2018, men Per har altså også brugt over 50.000 kroner på uduelige SEO-konsulenter til sin elscooter-virksomhed.
I aften er der premiere på DR1-programmet 'Maddysten', og vi kaster os over madtemaet og leder efter nogen, der har fået ødelagt et godt måltid af dårligt selskab. Det har Henrik, der nytårsaften havde en disputs om bordskik med sin polske svigerfamilie.
Vi leder efter forældre, der har snydt på deres børns vegne. Lauras forældre fuskede med hendes dåbsattest, så hun kunne komme til en One Direction-koncert, hun ellers var for ung til. Vi taler også med en anonym lytter, der har taget sin datter i at snyde sin arbejdsplads for penge, men valgt at holde det hemmeligt og lade konsekvenserne ramme inden for hjemmets fire vægge.
Vi bladrer i lokalaviser fra Frederikssund og går på jagt efter folk, der drager vældig meget nytte af gratis produktprøver. Alis kæreste kører en fast morgenrute, hvor hun napper gratis kaffe og morgenmad i Magasin på vej på arbejde. Ida og veninderne ripper Føtex for smagsprøver hvert år under Roskilde Festival.
Vores lytter Clausmurer vil gerne vide, om man kan sove en legemsdel af. En anonym lytter fortæller historien om kammeraten, der i en kæmpe brandert lukkede blodtilførslen til sit ene ben, der måtte amputeres fra knæet og ned.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
0:59:38
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)