Vi starter dagen i den finske nåleskov. Her har fotografen Valtteri Mulkahainen nemlig spottet tre bjørnebørn i dans. Derfor leder vi efter nogle, der har busted et dyr i at gøre noget usædvanligt. Nikolajs kat har fået menneskelige vaner og bruger hans toilet på bizar facon.
Vi bliver i bjørneverdenen og trækker en seddel I vores egen dansende bjørn, Bjørne Corydon. Vi leder efter nogle, der har set noget mærkværdigt på et overvågningsbånd. Det har Ole i den grad. En fasankok er nemlig gået amok i hans garage, og det er ikke første gang, Ole har haft bøvl i den afdeling.
I "Sjovt Du Sir' Det" fotæller Peter, som vi i forvejen kender som lidt af en verdensmand og prankster, om dengang, han fyrede op for lidt hygge-fyrværkeri for at vække sin kollega, i Irak. Han synes ikke, at kollegaen, trods af dårlig mave, skulle snydes for øl.
Bobby Jensen er forsanger i coverbandet Hairball, der bl.a. spiller Kiss-covers. Koncerten er on fire, og det er Bobby pludselig også. Men det skal ikke stoppe ham, og det gør det heller ikke, for Bobby fortsætter som om intet var hændt. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der har ignoreret en skade, fordi de ikke ville tabe ansigt. Pernille må snige sig ud af bagdøren efter et lidt for hidsigt "Dirty Dancing"-move på floor. Rasmus kæmpede ufortrødent videre på lagnerne efter en lidt for hurtig og uforberedt indføring.
I Nyhedsbingo løber Jacob sejrrigt fra det. På baggrund af nyheden omkring flygtninge, der sover frygtelige steder, leder vi ligeledes efter danskere, der er blevet tvunget til at sove ubehagelige steder. Malthe endte på hattehylden i en fuldstændig proppet bus. Michelle og kæresten måtte lettere royalt sove på den røde løber til et overfyldt bryllup.
Der bydes på ren dårligdom fra Michael, der har smadret et panoramavindue med sin hammer, og Knud der har slået hul i hovedet to gange, mens han er ved at installere, hvad der viser sig at være den forkerte motor på Gentofte Sygehus. 11.45 er minsandten stadig Ugens Værste Tidspunkt!
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.