Gratis

Danskerbingo: Altødelæggende næser og episke dildo-historier

Lyt med-app
I dagens udsendelse kommer vi helt ned i de skumle afkroge af public service-hjørnet med episke dildo-historier og altødelæggende næser. Men helt dumt forbliver det ikke, for vi skal også snakke om principper mod hjertesorg og druknedøden.
Nogen har større problemer end andre med at bære mundbind, men for Jacob gør hans aristokratiske næse det til et helt praktisk problem. Vi leder derfor efter en dansker, der kan være i skammen med Jacob, og som også har en næse, der har ødelagt alt for dem. Vi snakker med Mads, der har smadret sin næses skillevæg i et sammenstød med et shotglas. Det fører til en næseoperation, der går helt galt... gentagne gange.
Rusland er angiveligt klar med en ny vaccine mod COVID-19. Den er kun testet på 76 mennesker, men da en af dem er Putins egen datter, må den jo være god nok. Vi skal derfor have fat i en dansker, med samme tankegang som Putin, der også har brugt deres barn som forsøgskanin. Og vi får fat i Michael, der har testet et krebsebid på sin søn.
Jacob har været vegetar i et år, og det fejrede han naturligvis med at spise en kæmpe bøf. Oplevelsen gav vores afholdsmand decideret kødelige tømmermænd, og vi leder derfor efter en, der virkelig har mærket konsekvenserne af at bryde et princip. Det har Sofie, da hun brød sit princip om aldrig at kysse på første date og fik sit hjerte knust.
Public service-niveauet skrues helt i vejret, da Bjørne Corydon tvinger os til at lede efter episke dildohistorier. Det fører os til en dildobattle mellem Charlott, der fik sin mand til at sætte den helt store dildo-eftersøgning i gang, og My, hvis datter forveksler hendes mini dildo med en sut.
Nanna Nørgaard er vores dommer i dagens nyhedsinspirerede bingo-spil, og bestemmer at vi skal lede efter lytterens bud på en, der er kommet galt afsted ved bare at købe det første og det bedste. Ikke overraskende kommer det til at handle om dårlige Brian-bil forretninger.
Det værste vi kan forestille os er i dag er at drukne, så vi leder efter en dansker, der er blevet genoplivet fra druknedøden, så de kan fortælle os om det. Peter drukner i en svømmehal pga. et stressinduceret krampeanfald, og det næste han husker er at vågne op på hospitalet.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:11:45
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)