Gratis

Skønlitteratur på P1: Mexico City på hovedet og Island set gennem Google Earth 2017-03-01

Lyt med-app
Forfatteren Thomas Boberg har siden sin debut i 1984 med digtsamlingen 'Hvæsende på mit øjekast' udgivet et væld af digtsamlinger, som ofte kredser om længsel og rastløshed. Boberg har rejst meget i store dele af verden og har blandt andet været bosat i Peru. Disse rejser har været drivkraft og inspiration for især bøgerne 'Sølvtråden' (1996), 'Americas' (1999) og 'Invitation til at rejse' (2004), som bærer betegnelsen rejseminder.
I Bobergs kommende digtsamling MEXICOCITYDIGTE portrætteres Mexico City i en varierende og fragmentarisk form.
Thomas Boberg er gæst i ugens program, og vi skal tale med ham om hans nye bog, om Mexico City, og om hvad malariamedicin har at gøre med digtsamlingens tilblivelse.
Debuterende digter Nanna Storr-Hansen har skrevet digtsamlingen 'Spektakel'. På digtsamlingens omslag ses et pixeleret billede af et bjerglandskab i Island, set gennem Google Earth. Dette virtuelle landskab spiller en væsentlig rolle i digtsamlingen, og digteren ser det selv som en del af bogen, som kan indgå i ens læsning af digtene. Programmets universitetspraktikant Emilie Bessing har mødt Nanna Storr-Hansen til en snak om krop og sprog, planters viljer og Rihanna.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
0:56:59
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)