Gratis

Danskerbingo: Et fatalt trekantsdrama og et mislykkes bungy jump 2019-04-23

Lyt med-app
VI ER TILBAGE!!! Det var 'Earth Day' i går, og i den anledning søger vi danskere, som har en god historie, hvor jord spiller en central rolle. Jakob skulle fjerne en masse jord fra haven, som satte et tydeligt præg på deres hus.
Vi har fået besøg af Bjørne Corydon og har trukket en forespørgsel ud om at finde en person, som har været forelsket i et dyr. Jonas' forlovet er dybt forelsket i sin kat, hvilket Jonas er en smule frustreret over. Magnus oplevede et fatalt trekantsdrama, da hunden blev jaloux på deres høne med bowlerhat.
Vi søger personer, som har betalt meget dyrt for hyggen. Andreas endte med at betale en høj pris for en slikpose i et storcenter. Søren holdte privatfest hos sine forældre og endte med at smelte brændeovnen.
Vi har modtaget en lokalavis fra Auckland og en lamineret avis fra 1800-tallet fra vores søde lyttere Frederik og Amalie, som er på udveksling i New Zealand. Inspireret af en historie søger vi personer, som har dinglet i et reb. Cecilie sprang bungy jump i Tyskland og endte med at hænge med hovedet ned af i luften i 20 min., fordi deres kran var gået i stykker.
Det er tirsdag og klokken er lidt i middagstid, og det betyder selvfølgelig, at vi er nået til Ugens Værste Tidspunkt. William er kørt ind i en due og har fået en bule i sin bil. Mikkel er kørt over en masse rådne fisk, og nu stinker hans bil af fisk. Tobias er løbet tør for gifler, og det er ret kritisk. Tre poser gifler var tydeligvis ikke nok.
Hold kæft en lortetirsdag! Vi er tilbage med forhåbentlig en lidt bedre onsdag.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:00:44
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)