Monopolet: Special Guest Star & Tv vært Christiane Schaumburg-Müller O'Connor, Livsstilsekspert Mads Christensen og Filminstruktør Søren Fauli Dilemmaer: 1. Marike har fået nys om at hendes bedste venindes kæreste har været hende utro. Skal Marike informere sin veninde før eller efter eksamensperioden. I øvrigt var mange af vores lyttere enige om, at skal det siges, så skal det være efter eksamenstiden. 2. Må Kasper lyve sin arbejdstid en time længere på i dag for at slippe for rengøringen sammen med sin kæreste. 3. Skal Dorthe tage med sin samlever til islandsk bryllup hos en datter, han fik på gule plader for over 30 år siden og ikke rigtig har haft kontakt med. 4. Skal Helene indrømme overfor sin nye fyr at hun bruger make up selv om han hele tiden roser hende for hendes naturlige make up-fri og smukke ansigt. 5. Må Mette tage imod en dyr kro middag som en klient hun har haft i fysioterapi har givet hende i taknemmelighed over hendes behandling. 6. Skal Lises klassekammerat, der ikke har haft råd til at betale til den fælles studenterkørsel, have lov at komme med på klassens regning. 7. Eva ved ikke, om hun skal gemme det haleben, hun har fået opereret ud og som lige nu ligger i hendes forældres fryser. 8. Jonas er kommet til at sige ja til at komme til sin kusines bryllup men vil gerne trække invitationen tilbage da han hellere vil på Skanderborg Festival.