Aftalt spil! Så nemt kan forhandlingerne om den nye skolereform i 2013 forklares. Og det bliver de af SFs tidligere formand Annette Vilhelmsen. Regeringen havde på forhånd aftalt, at man ville gribe ind og dermed sikre sig den plan, man selv havde lagt. Forhandlingerne var skuespil. Og dermed er den danske model stendød. Kristian Thulesen Dahl bekræfter Annette Vilhelmsens ord. Alle andre parter benægter. Men skal der skrives nekrolog eller ej?
Aftalt spil er der til gengæld intet af i Venstre for tiden. Der er lige så mange bud på, hvad regeringspartiet mener, som der er medlemmer af folketingsgruppen. Så hvad mener de egentlig?
Og så er der officiel åbning af folketinget – et nyt år begynder. Det Gode Gamle Folketing ser på dagsformen hos de unge.
Peter Westermann (SF), Tove Videbæk (KD) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach.