Hun er vokset op under fattige kår i København, og i voksenlivet har økonomisk tryghed og borgerlighed været det eneste, der betød noget for hende. Nu, hvor livet går på hæld, forstår hun ikke, hvorfor hun aldrig er blevet lykkelig og mindst af alt, hvorfor børnene har svigtet hende.
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.
