For Bloch-familien burde det være en glædelig begivenhed: Snart skal de alle samles for at fejre den ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævnelig slemt, at det hele måske må aflyses …

For Jacob, manuskriptforfatter og far, er det endnu et bevis på hans egen inkompetence som forælder.

For moren Julia — en arkitekt der snobber nedad som indretningsdesigner — er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet.

For de yngre brødre Max og Benji er det jo bare klart, at alle voksne er idioter.

Og for Sam, den ældste søn, er det nu tid til at spørge, om han er klar til at blive til en mand.

Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, husbond og søn; kone og mor; barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år — en ekstraordinært vidtfavnende bog præget af en hjerteskærende intimitet.

Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortæller Her er jeg historien om en kriseramt familie i opløsning. Mens Jacob og Julia Bloch og deres tre sønner tvinges til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever, udløser et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt. Det er selve betydningen af det at have et hjem, der er på spil — og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være.