Inger Kristensen

    Michael Evan Rasmussenhar citeretsidste år
    – Undskyld, men jeg var nødt til at vække dig.
    Etellerandethar citeretfor 2 år siden
    Og også Arkimedes, en af de første artikler fra leksikontiden. Vold er den eneste løftestang, der er stor nok til at bevæge verden.
    Etellerandethar citeretfor 2 år siden
    ast os i fængsel, vi bliver dog ved med at elske dig. Spræng vores huse i luften, og skræm vores børn med trusler, vi vil dog vedblive at elske dig. Send dine maskerede voldsmænd over os ved nattetide, slå os ned, og lad os ligge halvdøde ved vejen, vi vil ikke ophøre med at elske dig. Men vær så også overbevist om, at vi ved vores evne til at lide, vil vinde over dig. Og en dag er friheden vores.
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Ikke fordi alle anslag mod hans broder var et anslag mod ham selv, som de sagde i kirken, men fordi ikke at handle, bare at se på, ville underminere hans egen selvrespekt. Så var det ligegyldigt, om mr. Marconi havde sagt, at han var ligeglad, og også ligegyldigt, at Elwood ikke havde sagt noget før, når nogen af hans venner stjal, mens han så på. Det gav ikke nogen mening, før det ikke gav andet end mening.
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    I radioen annoncerede en mandsstemme, at Sonny Liston skulle bokse mod et nyt, ungt håb, der hed Cassius Clay. “Hvem er det?” sagde Elwood.

    “En eller anden nigger, der snart bliver slået til plukfisk,” sagde Turner
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Der lå intet højere system bag Nickels brutalitet, den udsprang slet og ret af en forskelsløs foragt, en foragt, der ikke havde noget med det enkelte menneske at gøre. Han kom i tanker om noget fra fysik­timerne i femte klasse: En elendighedens evighedsmaskine, en maskine, der holdt sig selv i gang uden menneskelig indblanding. Og også Arkimedes, en af de første artikler fra leksikontiden. Vold er den eneste løftestang, der er stor nok til at bevæge verden
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Der stod to egetræer ude ved den ene staldgavl med jernringe naglet fast i barken.

    “Det her er omme bagved,” sagde Turner. “Jeg har hørt, at de somme tider tager en sort dreng med herom og spænder ham fast i de ringe med lænker. Armene ud til siden. Så flår de ryggen op på ham med en ridepisk.”
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Nickel var racistisk som ind i helvede – halvdelen af de ansatte rendte sikkert rundt i deres Ku Klux Klan-udklædning i weekenden – men som Turner så det, stak ondskaben dybere end hudfarven. Den var i Spencer. Den var i Spencer og i Griff og i alle de forældre, der lod deres børn ende et sted som her. Den var i mennesker.
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Hans pendlen frem og tilbage mellem de hvides og de sortes huse ufortalt, prøvede han at holde lav profil og opførte sig så godt, det lod sig gøre, i overensstemmelse med Nickels regulativer om god opførsel – et mirakel i sig selv, eftersom ingen nogensinde havde set et regulativ, på trods af at personalet konstant henviste til netop sådan et. Det var ligesom med retfærdighed. Den eksisterede i teorien.
    Finn Dan Jensenhar citeretfor 2 år siden
    Det var ikke Spencer, der knækkede ham, eller en af opsynsmændene eller en ny plageånd, der slumrede på sove­sal 2, det var mere det, at han havde opgivet at kæmpe imod. I sin bestræbelse på at dukke hovedet, i sin omhyggelige navigeren rundt for at holde sig uden for ulykker indtil sengetid, havde han narret sig selv til at tro, at han havde vundet. At han havde regnet Nickel ud, fordi han rettede ind og holdt sig ude af problemer. I virkeligheden var han blevet brudt ned. Han var ligesom en af de negere, dr. King talte om i sit brev fra fængslet, så medgørlig og sløv efter alle årene med undertrykkelse, at de havde vænnet sig til forholdene og lært at ligge, som om de selv havde redt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)