Albert Camus

Et barn er ikke noget i kraft af sig selv, det er dets forældre, der repræsenterer det. Det er ved dem, det definerer sig selv og defineres over for andre. Det er gennem dem, det virkelig føler sig dømt, det vil sige dømt uden at kunne appellere, og det var denne dom fældet af andre, Jacques netop havde opdaget, og sammen med den hans egen dom over sit eget slette hjerte.