– Kontanter?
Han pegede hen på anorakken.
– Jeg bryder mig ikke om kreditkort. De kan spores.
– Lad os gøre det, sagde hun roligt. – Lige nu. Du hjælper mig med at pakke, og så kører vi.
– Mener du det?
– Ja.
– Det er i orden, og jeg er tørstig, sagde Andreas og svingede benene ud af sengen.