I årevis følte jeg mig skyldig over det. Skyldig over at vi kyssede hinanden for første gang, mens byen brændte, skyldig over at jeg kunne fortabe mig i dig i netop det øjeblik. Men senere fandt jeg ud af, at vi ikke var de eneste. Folk fortalte mig hviskende, at de havde haft sex den dag. At de havde undfanget et barn. At de var blevet forlovet. At de havde sagt Jeg elsker dig for første gang. Der er noget ved døden, der får folk til at ville leve. Den dag ville vi leve, og jeg bebrejder os det ikke. Ikke længere.