Leif Davidsen

Min skjorte klæbede til ryggen, og mit lem forsøgte at krybe helt op i maven, og først da British Airways trygge Airbus forlod Iraks luftrum, forsvandt den smerte, der snoede mine tarme sammen som de fiskenet, der lå på jorden i Vestjylland, når kutterne var kommet ind, før kvinderne begyndte at rede dem ud, efter at mændene havde smidt dem nonchalant på jorden, som mænd smider alt fra sure sokker til bomber uden at tænke over, at andre skal rydde op efter dem.

være at skide i bukserne, Volodij. Hold

Europa gav Tom Gubrowski hovedpine.

Hvis han havde haft et andet liv, ville han uden problemer have kunnet leve og bo i København.

Byen havde sin egen rolige rytme, så langsom og behagelig som trafikken.

Han tænkte på, hvad han ville gøre, hvis han mødte nogen, han kendte fra gamle dage. Ville han være nødt til at slå dem ihjel? Eller kunne han snakke sig ud af problemerne?

Han havde lyst til at spadsere, at tage byen til sig.

Wagner finansieres af en oligark, der er ven med Præsidenten, og også af folk fra Tyvenes Verden, som til gengæld bliver ladt i fred.

“Something is rotten in the state of Denmark.”

Mine romaner udspringer altid af en hovedperson, og det gjorde I skyggen af krigen også.