da

Estrid Ott

Estrid Ott (1900-1967) var en dansk forfatter og journalist, der blev særligt kendt for sin store produktion af børnebøger. Estrid Ott debuterede i 1923. Det blev en noget anderledes debut, da bogen blev til i samarbejde med moren Olga Ott.
Estrid Ott blev uddannet journalist ved Vestjyllands Folkeblad, og fik senere ansættelse ved Berlingske Tidendes udenrigsredaktion. I jobbet som korrespondent dækkede hun vinterkrigen mellem Finland og Sovjet i 1939-40. Inspirationen fra Finland og andre nordlige egne er til at mærke i Estrid Otts forfatterskab, hvor flere af bøgerne finder sted i Lapland, på Svalbard eller i Grønland, hvor hun også boede for en periode.
Estrid Ott nåede at skrive mange bøger, førend hun fik sit egentlig gennembrud med bogserien om Chico, der er et portugisisk gadebarn. Første bind i serien ”Chicos lange vandring” vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1958.
Estrid Ott har udgivet en række bøger under pseudonymet Magnus Moen.

Citater

Karen Marie Rahbech Mørkhar citeretfor 19 dage siden
tunge, drønende Slag mellem Scenerne, og pludselig begyndte de alle tre at synge en Kinesersang med ubevægelige, alvorlige Ansigter og monotone Stemmer, med Armene korsede over Brystet og efter hvert Vers smaa, løbende Kinesertrin til en anden Ende af Stuen, hvor de fortsatte.

De andre vred sig af Latter.

Det var næsten ikke til at rive sig løs og gaa til Køjs; men skulde de op næste Morgen saa tidligt, som de alle havde besluttet, maatte de gøre en Ende paa det — især da de jo havde Planer nok for hele Dagen og Aftenen med.

»I reder selv jeres Senge inden Morgenbordet,« raabte Else, »og dersom nogen sover længe, vil jeg gøre vedkommende opmærksom paa, at vi spiser til Middag Klokken tolv — i Sportstøjet, som vi gaar og staar. — Alt vaadt Snetøj kan hænges til Tørre paa Varmeapparaterne i Kælderen, mens vi spiser.«

— — — —

Om blot man kunde trække dette Besøg lidt i Langdrag, tænkte Pigebørnene, da de vaagnede den fjerde Dags Morgen og vidste, at efter Eftermiddagstheen vilde Stationsvognen atter vente paa dem og føre dem tilbage til Stationen.

Hvor havde de faaet mange nye Kammerater i disse Dage. — Og i Gaar Aftes var der truffet en Uendelighed af Aftaler om at mødes igen. — Pigebørnene havde maattet skrive deres Adresse op Gang paa Gang.

»De kunde alle sammen lide os,« tænkte Beatrice. »Amerikanere er ikke kritiske, saadan som Danskere — saadan som Frøken Storm for Eksempel; de holder straks af en, til de opdager, der er noget i Vejen; men Frøken Storm var straks imod os, til hun opdagede, der ikke var noget i Vejen. — Det er meget behageligere paa den amerikanske Maade — og man er helt anderledes glad og fri og sig selv, naar kritiske Øjne ikke uafbrudt hviler paa en; naar man ikke hele Tiden har paa Fornemmelsen, at de Mennesker, man er sammen med, prøv
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)