Vi havde fejret Hvalrosfangsten med et Festmaaltid, der bestod af Hjerte, Lever og spækflommede Bryststykker, og dertil havde vi drukket en Kødsuppe, der rislede varmt gennem Kroppen paa os. Aua var en ypperlig Fortæller, men jeg havde med Vilje ønsket, at vort Bekendtskab skulde indledes under Iagttagelse af alle Former og ganske uden Paagaaenhed fra min Side. Dog laa det jo som en Fristelse over mig, at jeg nu vidste, jeg blot kunde spørge, og straks vilde disse Mennesker aabne for deres Sjæls Dybder og ud af deres Sinds Oprigtighed med primitiv Visdom fortælle om mange sære Ting, der stammer fra Mensneskenes Barndom. Og det er et Fund, som ikke ophører med at forbavse en, at man virkelig i vore hæsblæsende Dage kan komme til at staa over for Mennesker, der er saaledes, som de er fra Naturens Haand.

Ejendommeligt er det ogsaa, at alle de Indlandsegne, der nu er beboet af Eskimoerne, paa de gamle Kort næsten udelukkende bærer indianske Navne, et sidste Minde om disses tidligere Ophold i Landet. Og alle Steder, hvor Eskimoer endnu lejlighedsvis støder sammen med Indianere, ser de da ogsaa ned paa dem med den Foragt, som de mener at skylde en underlegen Race.

Jeg gik fra Telt til Telt og søgte mine Oplysninger hos de gamle i Stammen, Kvinder saa vel som Mænd. Men skønt de altid var meget villige til at imødekomme mine Ønsker, lykkedes det mig kun at nedskrive tre Sagn, som handler om Indianere. Til Gengæld giver disse da ogsaa et meget kraftigt Billede af Racehadet.