Arne Woythal

Arne Woythal er kriminalassistent og har over 20 års erfaring i politiet lige fra Rejseholdets Drabssektion til Gladsaxe kriminalpoliti. Arne Woythal har desuden været udsendt til Afghanistan to gange som rådgiver for kriminalpolitichefer. I 2016 debuterede Arne Woythal som forfatter med krimien «De dræbtes advokat», som er baseret på hans erfaringer med efterforskning af drabssager.
leveår: 1958 nu

Bøger

Citater

Mie-Elise Refsgaardhar citeretfor 2 år siden
Hvordan går det på datingmarkedet?”
Rasmus gav hende et lidt henholdende svar. Tænkte, at hun nok skulle få det hele at vide, når han var klar. Hun affandt sig med det.
Langsomt rullede Rasmus og Asger ned ad Godtgemt fra Aldershvilevej. Rasmus så på de gule etageejendomme med grå vinduer på venstre hånd igennem den åbne bilrude. Han skiftede til tredje gear. Til højre lå en række villaer gemt bag frodige hække. Lige fremme rakte Bagsværds to højhuse op over den grønne beplantning og gav villaidyllen et urbant præg. Et S-tog kørte højlydt forbi på banelegemet bag de høj træer.
”Hvordan går det med hende, din date?” Asger så udfordrende på Rasmus.
”Min date hedder Charlotte. Det har jeg sagt.”
”Ja, ja. Hvordan går det med hende?”
”Det går vel meget fint.” Rasmus blev ved med at se ud gennem forruden, mens de langsomt kørte frem.
”Meget fint? Der må da være noget mere. Ses I stadig?”
”Ja,” Rasmus′ ansigt forvandledes til et smil, ”jo, vi ses ind i mellem, når vi har tid. Vi har jo begge travlt.”
”Hvad laver hun?”
”Hun er sociolog.”
”Sociolog. Hvad laver sådan en?” Asger rettede på brillerne.
”Hun arbejder ved Københavns Kommune, skoleforvaltningen, tror jeg.” Rasmus kunne egentlig ikke redegøre for, hvad hendes arbejde bestod
Mie-Elise Refsgaardhar citeretfor 2 år siden
Hvordan går det på datingmarkedet?”
Rasmus gav hende et lidt henholdende svar. Tænkte, at hun nok skulle få det hele at vide, når han var klar. Hun affandt sig med det.
Langsomt rullede Rasmus og Asger ned ad Godtgemt fra Aldershvilevej. Rasmus så på de gule etageejendomme med grå vinduer på venstre hånd igennem den åbne bilrude. Han skiftede til tredje gear. Til højre lå en række villaer gemt bag frodige hække. Lige fremme rakte Bagsværds to højhuse op over den grønne beplantning og gav villaidyllen et urbant præg. Et S-tog kørte højlydt forbi på banelegemet bag de høj træer.
”Hvordan går det med hende, din date?” Asger så udfordrende på Rasmus.
”Min date hedder Charlotte. Det har jeg sagt.”
”Ja, ja. Hvordan går det med hende?”
”Det går vel meget fint.” Rasmus blev ved med at se ud gennem forruden, mens de langsomt kørte frem.
”Meget fint? Der må da være noget mere. Ses I stadig?”
”Ja,” Rasmus′ ansigt forvandledes til et smil, ”jo, vi ses ind i mellem, når vi har tid. Vi har jo begge travlt.”
”Hvad laver hun?”
”Hun er sociolog.”
”Sociolog. Hvad laver sådan en?” Asger rettede på brillerne.
”Hun arbejder ved Københavns Kommune, skoleforvaltningen, tror jeg.” Rasmus kunne egentlig ikke redegøre for, hvad hendes arbejde bestod i. Han var bare klar over, at hun havde læst længe og var involveret i en række projekter med international bevågenhed.
”Var det nr. 5?” Rasmus standsede bilen ud for indkørslen og så på Asger.
”Ja, nr. 5F.” Asger sad med adressen i sin mappe. ”Der står Privat område,” sagde han og pegede på et skilt ved indkørslen.
”Ja, men det gælder ikke for politiet,” grinede Rasmus og svingende ind og parkerede i en bås.
”Vi kører til Bagsværd og afhører Kenneth Olesens forældre igen.” Rasmus stod i døren til Broholms kontor.
Broholm så op og kørte hånden hen over sin isse. ”Ja, det er fint. Men dem har vi talt med tidligere, ik′?”
”Jo, Henrik og Line afhørte dem. De er skilt, men vi har aftalt en afhøring i dag hos Tove Olesen i Bagsværd. Vi vil gerne høre, om de kan komme i tanke om nogen i hans omgangskreds, vi endnu ikke har afhørt. Det er ikke meget, vi har.” Rasmus så på Broholm med et lille træk på skuldrene.
Asger kom og tog opstilling i døren ved siden af Rasmus. ”Vi kører ud og bekæmper noget kriminalitet,” supplerede han optimistisk.
”Ja, det er der så sandelig også brug for,” replicerede Broholm ironisk.
Tove Olesen viste dem ind i stuen. Den var lille og fyldt med møbler på den måde, som Rasmus forestillede sig kun bedsteforældre gjorde
Erling Hjort Pia Hjorthar citeretfor 6 måneder siden
”Det er en god ide,” svarede Asger.

Vurderinger

Pernille Olesenhar delt en vurderingfor 2 måneder siden
👍Værd at læse

Ud på at læse/høre

JMhar delt en vurderingfor 2 år siden
🌴God til stranden
👍Værd at læse

Spændende, men også lidt rodet og forvirrende. Oplæseren laver, efter min mening, alt for mange stemmer

Ole Helge Sørensenhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

Spændende svær at lægge fra sig👍

  • Arne Woythal
    Skrædderen fra Bagdad
    • 119
    • 13
    • 2
    Bøger
  • fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)