d blåt.
“Hvad er virkeligt?” spurgte Fløjlskaninen en dag Skindhesten. “Betyder det, at man har ting, der summer inden i en og et håndtag, der stikker ud?”
“At noget er Virkeligt, handler ikke om, hvordan du er skabt,” sagde Skindhesten. “Det er noget, der sker med dig. Når et barn elsker dig i lang, lang tid, ikke bare for at lege med dig, men virkelig elsker dig, så bliver du selv Virkelig.”
“Gør det ondt?” spurgte Fløjlskaninen.
“Nogle gange,” sagde Skindhesten, for han var altid sandfærdig. “Når du er Virkelig, så gør det ikke noget, at det gør ondt.”
“Det sker ikke alt sammen på en gang,” sagde Skindhesten. “Det er noget, du bliver. Det tager lang tid. Det er derfor, det ikke sker oftere for mennesker, der nemt går i stykker, eller har skarpe kanter, eller som man skal opbevare forsigtigt. Normalt, ved den tid, hvor du bliver Virkelig, er det meste af dit hår blevet elsket af, og dine øjne er faldet af, og du bliver løs i sammenføjningerne og meget medtaget. Men det betyder ikke noget som helst, for når du først er Virkelig, så kan du ikke være grim, kun for mennesker, der ikke forstår noget. Når du først er Virkelig, kan du ikke blive Uvirkelig igen. Så er du for altid Virkelig.”