Claus Bech

  • Viggo Elias Pedersenhar citeretsidste år
    „Jeg tror, de ville brænde den lille mand – og mig og de andre småbørn med ham – hvis de altså troede, de kunne slippe godt fra det.“

    For Brianna føltes det, som om modet svigtede helt; hun knugede samtalens genstand til sig.

    „Hvad er det for nogle idioter, der kan få den slags tanker?“ spurgte hun. „For ikke at tale om at sige det højt!“

    „For ikke at tale om at gøre det, mener du.“ Marsali lagde garnet til side, rejste sig op og bøjede sig frem for at overtage Henri-Christian og lægge ham til sit bryst. Som han lå der med knæene bøjet, var han knap nok halvt så stor som en normal baby – og med det store, runde hoved og det mørke hår måtte Brianna indrømme, at han så … mærkelig ud.

    „Far har talt med et par st
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    – gaver fra familierne Crombie og Lindsay – som vi brugte som seng, og satte mig op i skrædderstilling, stadig i natkjole, og gav mig til at rede blade og græs ud af håret med fingrene, mens jeg nød den sjældne følelse af at vågne langsomt i stedet for den mere almindelige fornemmelse af at være skudt ud af en kanon.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Roger havde lukket øjnene – de fleste lukkede som regel øjnene, når jeg undersøgte dem, som for at bevare den sidste rest af noget privat, så længe det stod på – men da han hørte, hvad jeg sagde, slog han dem op igen, og jeg kiggede ind i hans overrumplende grønne øjne med morgensolens lys i dem.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    spurgte jeg forsigtigt, mens jeg stak til de brækkede knogler, der ragede frem fra den sammenfiltrede masse af pels og blod.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Støjen, der havde vækket mig, kom igen, og samtlige hår på min krop rejste sig.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Han kastede et blik på hende, men det meste af hans opmærksomhed var rettet mod en lille klynge huse, der netop var kommet til syne, med en idyllisk beliggenhed langs en krumning af floden.
  • Søren Nissenhar citeretsidste år
    Ikke helt lukkede – og halespidsen begyndte at feje fra side til side. Den havde fået øje på et eller andet, og da jeg svingede rundt, stod Jemmy i døråbningen indsvøbt i sin fars gamle, slidte, blå bomuldsskjorte.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)