Marie Aubert

Kristoffer kører hurtigt i svingene, jeg er småkvalm og prøver ikke at se på en halvfuld flaske Fanta og en tom pose chips på gulvet ved mine fødder. Han er blevet tykkere, rundere i kinderne, jeg spekulerer på, om han og Olea smugspiser og drikker sodavand i bilen, når Marthe ikke er med, og hans arme er brune.

Da vi svinger op foran hytten, sætter jeg mig lidt op i sædet.
– Har I malet? spørger jeg.
– Jeps, siger Kristoffer. – Eller, det var vel mest mig, for at være ærlig. Er det ikke blevet flot?

Marthe dufter godt, velkendt, det er næsten, som om det kunne være min egen lugt. Hun har fået lysere hår, det ser ikke helt naturligt ud, og det er klippet på en måde, som, jeg husker, var moderne for nogle år siden.