Kim Leine

, men disse mennesker, siger søsteren utålmodigt, de er så stolte af deres lille skidne købstad. Man skal ikke sige et eneste ord om den, så er de over en og tuder ens ører fulde om deres fede jord, købstadens storslåede historie og landets mange fortræffeligheder.

Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker!

Bopladsen Igdlut, der betyder „husene“,

Om foråret fisker de lodder, ammassater, som søger ind i fjorden i stimer der er så tætte at man kan tage dem med ketsjere, og svirpe dem op på land indtil klipperne bølger og spjætter og glinser.

Det var et nomadeliv, somrene tilbragte hun ude i skærgården sammen med familien, vintrene i nærheden af kolonien, de boede i skindtelte og jordhytter, alt

dine horeunger vil vende tilbage til dig og hævne

De levede i skidt, men skidtet havde ligesom en funktion, det var naturligt og ikke noget der generede én. Når man bliver kristen, tænker hun, bliver skidtet først til skidt, noget der skal undgås og fjernes, noget der lugter grimt og føles skamfuldt.

Herren glæder sig, siger han. Han fryder sig over sine børn. Han siger at de har valgt vejen til frelse og selvstændighed, og den vej kan de ikke gå sammen med de danske horebukke og svirebrødre ude i kolonien. Vi er os selv nu, siger Habakuk, og Herren Jesus Kristus er med os!

Opdragelse er et ukendt begreb for disse mennesker. Og dog er deres børn oftest yndige og skikkelige og uden det svinske tungemål, byvandreren må lægge øre til fra de københavnske gadebørn og endda bedrestillede borgerbørn

at blive gravide, men ikke kan, kvinder der alt for let bliver gravide og ønsker at få sat en stopper for det.

Min fødselsdag d. 28. august falder sammen med fødslen af en dansk prins. Begivenheden synes at udløse en epidemi af fødsler i byen. Hver eneste vugge på afdelingen er optaget af en nyfødt, i en af dem ligger et tvillingepar, en d