På et sted, man ikke kan rokke sig fra, og hvor man aldrig kan vente at møde en fremmed, lades alt håb ude.

jeg er det hav, som bryder mod denne strand, jeg er den storm, som svøber om disse tinder, jeg er den flod og den ebbe, som hersker her ved kysten, kom i min stærke og troløse favn, min elskede, da skal jeg opfylde ethvert af dine håb og drukne alle dine sorger …

Jeg slipper dig ingensinde,

så samgroet er jeg med dig.