Truman Capote

nærede ingen skrupler med hensyn til tidspunktet, h

Hun holdt også kat, og hun spillede på guitar. Sommerdage med stærk sol kunne hun finde på at vaske hår og sætte sig ud på brandtrappen sammen med katten, en rød tigerstribet hankat, og så sad hun og klimprede på guitaren, mens håret tørrede. Når jeg hørte tonerne, gik jeg altid til vinduet. Hun spillede udmærket, og engang imellem sang hun til. Sang med en halvvoksen drengs hæse overgangsstemme. Hun kunne alle topmelodierne fra de store show, Cole Porter og Kurt Weill; hun var særligt begejstret for sangene fra Oklahoma, som

lide vagabondsange, med ord, der smagte af fyrreskov og prærie. En lød sådan: Don’t wanna sleep, don’t wanna die, just wanna go a-travelin’ through the pastures of the sky; den var hun vist i særlig grad glad for, hun blev i hvert fald ved med at synge den, længe efter at hendes hår var tørt og solen forsvundet og der var kommet lys bag vinduerne i tusmørket.