varmt, tog jeg sommetider alt tøjet af og malede mig med mosedynd

Og fik hun ikke en datter, mens hun var savnet? Og hvad blev der egentlig af den lille pige?

Jeg kunne fortælle dig, at jeg var 12, og min mor 28, da vi blev fundet hos den mand, der havde taget hende, og at jeg tilbragte alle de år på noget, der af aviserne blev omtalt som et nedslidt husmandsbrug omgivet af sump midt inde i den del af Michigan, der er kendt som Upper Peninsula. At jeg ganske vist lærte at læse takket været en stak National Geographic-blade fra 1950’erne og en gulnet digtsamling af Robert Frost, men at jeg aldrig havde gået i skole, aldrig havde prøvet at køre på cykel, aldrig havde kendt til hverken elektricitet eller indlagt vand. At jeg ikke talte med andre mennesker end min mor og far i løbet af de tolv år. At jeg ikke vidste, vi var hans fanger, før vi ikke længere var det.

Jeg kunne fortælle dig, at min mor gik bort for to år siden, men selvom medierne dækkede hendes død, opdagede du det sandsynligvis ikke, fordi hun døde på et tidspunkt, hvor større og vigtigere nyheder trængte sig på.

kapere, hvor stenen kom fra og hvorfor, kommer en ny flyvende.
Jeg snurrer omkring, netop som Diana skal til at kaste den tredje.
”Diana! Hvad laver du? Vil du så holde op!” Jeg stikker kameraet i lommen i en fart og tager fat i hendes arm for at tage stenen fra hende. Hun vrister sig løs og kaster den alligevel. Ungen piber over den uheldige fuldtræffer