Clive Staples Lewis

»Det her er bedre end at sidde i et indelukket tog på vej tilbage til latin og fransk og aritmetik!«

diamanter, rubiner, karfunkler, smaragder, topaser og ametyster.

i et skab, uanset hva

rt længere ind og opdagede, at der hang endnu en række frakker bag den første. Der

un noget, der var blødt, smuldrende og

der knasede under hendes fødder. »Gad vid

t,« sagde hun og tog endnu et par skridt.

Herefter kom det til at gå noget nemmere for Lucy. Peter sørgede for at få Edmund til at holde op med at drille hende, og hverken hun eller nogen af de andre syntes at have lyst til at snakke mere om garderobeskabet. Det var gået hen og blevet et uheldsvangert samtaleemne.

Der var skovkvinder og kildekvinder (dryader og najader, som vi plejer at kalde dem i vores verden) med strengeinstrumenter; det var dem, der havde lavet musikken.

Der var trolde med kæmpestore tænder og ulve og mennesker med tyrehoveder; ånder fra onde træer og giftige planter; og andre skabninger, som jeg ikke vil beskrive, for hvis jeg gjorde det, ville de voksne nok slet ikke give dig lov til at læse denne bog – huldrer og furier og nattemarer, fantomer, gespenster, dæmoner, kimærer, gnomer og nøkker.