sækken tilbage over skulderen og gik over til den anden side af lysningen, så langt fra godset, at sporet ikke indlysende ville pege i den retning. Hun håbede, at det ville se ud, som om der var kommet nogen ad vejen fra syd og havde efterladt barnet. Hun lagde

Beth. Vi gjorde ikke noget forkert,“ svarer jeg med fast stemme.
„Gjorde vi ikke? Den sommer. Nej. Nej, det gjorde vi nok ikke.“ Hun kigger hurtigt på mig, forvirret, og jeg får en fornemmelse af, at hun

dreng var jeg lidt bange for at skøjte her. Jeg forventede altid, at jeg ville falde gennem isen,“ sagde Corin og smilede, mens han