Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen (født 8. maj 1956 i Kalundborg) er en dansk modernistisk digter.

Han voksede op på Stevns, først i Sigerslev, sidenhen Store Heddinge, inden familien i 1972 flyttede til Store Kongensgade i København.

Thomsen blev i 1982 exam.art. (bifagseksamen) i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, som i 2016 udnævnte ham til æresalumne.[1]

Han debuterede i 1981 med City Slang, der tager udgangspunkt i storbyens "blå rum", i overført betydning et melankolsk ladet, nærmest romantiseret (i såvel positiv som negativ forstand) miljø. City Slang blev senere sat til musik på Lars H.U.G.s solodebut fra 1984. I 2012 udkom dokumentarfilmen City Slang Redux, der handler om albummets tilblivelse.

Fra 1995 er Søren Ulrik Thomsen medlem af Det Danske Akademi. Han har bl.a. modtaget Limfjordsegnens Litteraturpris for 2007 og senest Modersmål-Prisen 2016.

Thomsen har udgivet syv digtsamlinger samt to bind poetik og debatbogen Kritik af den negative opbyggelighed i samarbejde med Frederik Stjernfelt. De to tidligste digtsamlinger er stærkt beslægtet med værker af Thomsens samtidige digterkolleger, herunder Michael Strunge og F. P. Jac.

Sammen med de toneangivende firserlyrikere - heriblandt Jens Fink-Jensen, som han i en årrække gik i klasse med i Store Heddinge[2] - deltog Thomsen i generations-manifestationen NÅ!!80 i København i 1980.

Mit lys brænder udtrykker og radikaliserer med programmatisk skarphed og ensidighed centrale træk i generationens poesi. Fra Nye digte og frem er bevægelsen i forfatterskabet unikt Thomsens egen og bevæger ham imod en moderne klassicisme, hvor en fornyet formbevidsthed og formstrenghed føres igennem med indædt konsekvens. Hans forrige digtsamling, Det værste og det bedste, er illustreret af Ib Spang Olsen.

I 2012 oprettede Søren Ulrik Thomsen en hjemmeside, Oktober Boulevard, hvor han på en personlig måde præsenterer sit liv, forfatterskab og væsentlige sammenhænge, det indgår i.

Siden 2013 har Thomsen optrådt med gruppen Det Glemte Kvarter, som sætter musik til Søren Ulrik Thomsens digte. De har udgivet to albums.
leveår: 8 maj 1956 nu

Citater

Thorkild Nielsenhar citeretsidste år
jeg vågner om morgenen, er det som sædvanlig med det uforanderlige indre billede af mig selv som en syttenårig, der om lidt skal ud ad døren og møde en voksen verden fuld af gråsprængte autoriteter, jeg både frygter og beundrer, gør oprør imod og vil anerkendes af. Men når jeg kommer ned på gaden, opdager jeg, at næsten alle andre er yngre end jeg, og hvem af dem der er ansvarsfulde lærere, besindige læger, og hvem som er fandenivoldske rockmusikere, skal jeg ikke kunne sige, for i modsætning til tidligere kan jeg ikke aflæse deres profession og sociale og kulturelle tilhørsforhold via påklædningen, ansigtstrækkene, gestikken. I mine øjne er de næsten ens og i hvert fald alt for unge til at være voksne. Fra en subjektiv grundfølelse af altid at være i færd med at vokse ind i en mystisk og stemningsfuld, allerede foreliggende verden, hvis hemmeligheder jeg vil have del i, har jeg pludselig en fortabt fornemmelse af at befinde mig i en på én gang uforståelig og gådeløs fremtid, der, uden at jeg opdagede det, begyndte for længe siden.
Thorkild Nielsenhar citeretsidste år
*
Når jeg vågner om morgenen, er det som sædvanlig med det uforanderlige indre billede af mig selv som en syttenårig, der om lidt skal ud ad døren og møde en voksen verden fuld af gråsprængte autoriteter, jeg både frygter og beundrer, gør oprør imod og vil anerkendes af. Men når jeg kommer ned på gaden, opdager jeg, at næsten alle andre er yngre end jeg, og hvem af dem der er ansvarsfulde lærere, besindige læger, og hvem som er fandenivoldske rockmusikere, skal jeg ikke kunne sige, for i modsætning til tidligere kan jeg ikke aflæse deres profession og sociale og kulturelle tilhørsforhold via påklædningen, ansigtstrækkene, gestikken. I mine øjne er de næsten ens og i hvert fald alt for unge til at være voksne. Fra en subjektiv grundfølelse af altid at være i færd med at vokse ind i en mystisk og stemningsfuld, allerede foreliggende verden, hvis hemmeligheder jeg vil have del i, har jeg pludselig en fortabt fornemmelse af at befinde mig i en på én gang uforståelig og gådeløs fremtid, der, uden at jeg opdagede det, begyndte for længe siden.
*
ida54727har citeretfor 2 år siden
Det bedste er langsomt at falde i søvn

mens januarmørket, pulsen og stofskiftet sænkes

og alle veje der snor sig

mod sengens blånende slot snér til

Vurderinger

b5012772401har delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

Fin

b5012772401har delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

Fin

Knud Weller Jensen Bakhar delt en vurderingsidste år
💡Lærerig
🎯Læseværdig
👍Værd at læse

Den er fantastisk.

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)