da

Mette Finderup

    sandbjerg82har citeretsidste år
    hun.

    Lasse-Leif bliver så ked af det, at Luske-Lise siger undskyld
    Camilla Steinicke Henriksenhar citeretsidste år
    han.

    Om aftenen leger Lasse-Leif og Luske-Lise gemme-leg
    Revisorhuset Godkendte Revisorer A/Shar citeretsidste år
    Han bor sammen med sin mor og far og sin ven
    Køge Murer Entreprise ApShar citeretsidste år
    Men hverken mor eller fru Finsen tror på det.

    Du er dum

    Mads Pugholm Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Han kaster det over til Luske-Lise, men hun er virkelig dårlig til at gribe, så i stedet ryger æblet ned i bunden af bilen. Lasse-Leif kigger på det. Pludselig er han alligevel helt vildt sulten, og han kan ikke nå sit æble, fordi han sidder spændt fast i en autostol.
    ”Hjælp mig lige fri!” siger han til Luske-Lise. Hun trykker på alle de rigtige knapper på autostolen, og så lyder der et højt klik, og en alarm i den lille bil bipper.
    Mor stirrer på far. ”Den stol kostede det samme som en tur til Italien, og så er den ikke engang børnesikret!” siger hun.
    ”Jo, jo,” skynder Lasse-Leif sig at sige, mens han kravler ned i bunden af bilen. ”Den er bare ikke Luske-Lise-sikret!”
    ”Kan du for pokker så komme på plads igen!” Far er lige ved at råbe. Det sker ellers meget sjældent.

    ”Jeg skal bare lige have mit æble!” Men hverken Lasse-Leif eller Luske-Lise kan finde ud af at spænde selen fast igen. Mor forsøger at hjælpe omme fra forsædet, men hun kan ikke nå hen over alle deres ting, så hun er nødt til også at spænde sig op, og så begynder alarmen at bippe igen.
    ”Nej, nu må I altså styre jer!” siger far. ”Jeg får stress af, at I ikke er spændt ordentligt fast. Der er biler og både og campingvogne og hestetrailere over det hele. Jeg finder et sted at holde ind!” Og så er de alle sammen helt stille, for det er sjældent, far bliver sur.
    Tom Heldhar citeretfor 2 år siden
    bagefter.
    ”Nej. For din mor siger, man kun må gå
    Maria Elgaard Sørensenhar citeretfor 2 år siden
    om at få nogle flere dage fri.”
    Mia Dyrvig Pedersenhar citeretsidste år
    kronblade var belagt med kort blød pels. Den
    Mia Dyrvig Pedersenhar citeretsidste år
    KAPITEL 9
    Mørket indeni
    Mia Dyrvig Pedersenhar citeretsidste år
    havde set sejdritualet masser af gange, og jeg vidste, at min krop var faldet sammen derhjemme og lå stille. Derhjemme i langhuset sad de alle med tilbageholdt åndedræt og ventede på øjeblikket, hvor jeg igen ville vågne. Mor ville sikkert stå og tænke på mughjertet, mens hun overvågede mit åndedræt, og alle de andre kvinder, der havde løjet for bygden gennem tiden, ville tænke, at det værste nu var overstået for mig: timen i varmen, presset med at huske planterne og smerten fra den kogende drik. De forstod ikke, at det først var nu, jeg skulle igennem det virkeligt svære og for alvor ydede et offer
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)