Henning Jensen

Det er selve tidens trendsættende målsætninger, der smitter os. Vi har kåret en slags superpsyke som det store ideal, en psyke, der klarer alt, tåler alt, overlever alt.

Men denne dør var samtidig indgangen til noget kultisk, man ikke uden videre havde ret til at træde ind i. I hvert fald ikke uden at overskride adskillige blufærdige tærskler inde i sig selv.

Altså gav jeg mig til minutiøst at ransage mit liv for at finde det famøse sekund, hvorfra alt var gået galt. Jeg var sikker på, at hvis bare jeg kunne finde dette glimt i min fortid, så ville jeg være i stand til at bevæge mig psykisk baglæns, indtil jeg nåede frem til det, og så finde en mere positiv fortolkning end den, jeg havde levet på indtil nu.